Handelsbetingelser

Ved køb hos iphone.dk er nærværende betingelser gældende

iphone.dk er specialiseret indenfor salg af brugt IT-udstyr, nye reservedele og tilbehør til elektronik produkter. iphone.dk er ejet af Comfon ApS.

Kvalitet

Vi leverer gode pålidelige produkter, der lever op til krævede standarder og normer for holdbarhed. Vi bestræber os på at yde højeste niveau at kvalitet og service både før og efter køb, så vores kunder med tryghed kan handle hos os.

Afhentning af varer

Afhentning af varer hos iphone.dk kan udelukkende ske mod forudindgået aftale om tidspunkt.

Betalingsmuligheder

I vores webshop kan du anvende Dankort, Visa, Mastercard, JCB, American Express, MobilePay, Bankoverførsel, kontant, E-fakturering (kun for det offentlige) og Faktura (bliver sendt pr. email).

Beskrivelse af betalings typer

1. Betalingskort

Dankort, Visa, Mastercard, JCB, American Express ved betaling i webshoppen.

2. MobilePay

Betaling via MobilePay Online svarer til betaling med kort, og derfor gælder der de samme regler og procedurer som ved kortbetalinger.

3. Bankoverførsel

Bestil varen(e) og indsæt beløbet på følgende konto.

Bank: DANSKE BANK

Reg. nr.: 3409

Konto nr. 11860893

IBAN Konto nr.: DK9530000011860893 (kun nødvendigt ved overførsel fra udlandet)

BIC Kode: DABADKKK(kun nødvendigt ved overførsel fra udlandet)

Det kan tage 1-2 hverdage at registrerer din indbetaling. Skriv navnet fra ordre bekræftelse på overførslen.

4. E-fakturering – Offentlig kunde (husk EAN nr.)

Offentlige institutioner kan altid betale vha E-fakturering. Når du har klikket ”Gå til kassen” skal du blot indtaste EAN nummer under faktureringsadresse og ved betaling vælges ”Elektronisk Fakturering”, så sørger vi for at du får varen snarest muligt.

5. Kontant

Ved ønske om kontant betaling ved afhentning af varen, skal det præcise beløb medbringes, da vi ikke har byttepenge i virksomheden.

6. Klarna 

Hvis du vælger afbetaling med Klarna, får du tilsendt en månedsfaktura i slutningen af købsmåneden med betalingsfrist i begyndelsen af efterfølgende måned.

Sikkerhed ved online betaling

Når du bestiller varer på iphone.dk og betaler med betalingskort, håndteres betalingen af Nets. Alle overførsler mellem iphone.dk og Nets er krypterede og lever op til sikkerhedskravene. Beløbet reserveres på din konto, og trækkes først, når varen er sendt. iphone.dk beholder således ikke dine kortinformationer, videregiver eller sælger heller ikke dine personlige informationer til trediepart.

Leveringstid

I Danmark håndteres alle forsendelser fra iphone.dk af DAO. Pakken vil ankomme på leveringsadressen i løbet af 1-2 hverdage i Danmark & 3-6 hverdag i udlandet.

Garanti og reklamationsret

Ved køb hos iphone.dk gives der som hovedregel, 1 års garanti med mindre andet er anført. iphone.dk tilbyder 2 års reklamationsret i henhold til købeloven, og det er din sikkerhed, når du vælger at købe genbrugt IT. Man kan dog som udgangspunkt kun klage over fejl, der har været til stede på leveringstidspunktet.

De første 6 mdr. gælder den såkaldte formodningsregel, hvor fejl og mangler, der viser sig det første halve år, formodes at have været der på købstidspunktet. iphone.dk reparerer eller ombytter derfor varen inden for denne periode.

I de følgende 18 måneder skal køberen kunne påvise, at fejlen var til stede på købstidspunktet. Kan køberen dette, vil iphone.dk reparere eller ombytte varen.

Reklamationsretten bortfalder ved forkert anvendelse, slitage, uautoriseret reparation eller manglende vedligeholdelse.

Vi forbeholder os retten til at udbedre fejl og mangler ved et leveret produkt eller ombytte til et tilsvarende produkt, og der ydes ingen form for erstatning. iphone.dk er uden ansvar for enhver forsinkelse i forbindelse med reparation eller ombytningen.

OBS! Batterier og strømforsyninger er forbrugsvarer og skal anvendes iht. til vore vejledning, der ydes derfor 6 måneders garanti mod slitage/tæring.

Husk at elektronik er følsomt

Elektroniske apparater er meget følsomme over for påvirkning af fugt, ekstrem varme, slag og stød og forkert elektrisk spænding. Således har ikke alle elektroniske apparater godt af at ligge i en meget varm eller en meget kold og fugtig bil. Dette kan medvirke til dannelse af kondens, som kan resultere i fugtskader. Vent derfor med at tænde apparatet til det har samme temperatur som omgivelserne.

Beskyt mod røg, støv og snavs

Husstøv, dyrehår, tobaksrøg, stegeos, eller sod fra stearinlys kan også medvirke til fejl på elektroniske apparater. Tænk derfor over, hvor du anvender og opbevarer dine apparater. Nogle, men ikke alle apparater kan renses.

Periodiske fejl

I tilfælde af periodisk fejl – altså en fejl, der ikke er der hele tiden, men opstår indimellem  – kan det være vanskeligt for vores værksted at finde den. I sådanne tilfælde er det ekstra vigtigt, at du beskriver fejlen grundigt : hvornår og i hvilke situationer opstår fejlen. Check at apparatet er korrekt tilsluttet, før du kontakter os.

Undersøgelsesgebyr

Hvis det viser sig, at du selv er skyld i fejlen, eller at der ingen fejl er, kan vi opkræve et rimeligt gebyr for undersøgelse af varen. Det er dog en forudsætning, at du ved indsendelse er blevet informeret om gebyret og dets størrelse.

Forkert vare modtaget

1. Bestillingsfejl 1: Varen passer ikke til din model. Bestillingen er typisk foretaget af kunden selv, og der er derfor kundens ansvar at returnere varen forsvarligt, enten ved at levere den direkte på vores adresse, eller ved at sende den til os som pakke med sporing. Ved forsendelse som brev er der ingen sporing og derfor ingen erstatning hvis brevet forsvinder.

2. Bestillingsfejl 2: Sådanne fejl skyldes typisk registreringsfejl i vores database. Derfor kan du enten levere den direkte på vores adresse, eller sende den til os som pakke med sporing når du modtager returpakkelabel(husk at bede om dette). Ved forsendelse som brev er der ingen sporing og derfor ingen erstatning hvis brevet forsvinder.

3. Pakkefejl : Kontroller om varenummer på produktet stemmer overens på følgesedlen. Gør det ikke det, så skyldes det en pakkefejl på vores lager.

Beskadiget pakke

Det er kundens ansvar at melde pakken beskadiget efter modtagelse inden 24 timer hos transportfirmaet. Såfremt pakken ikke meldes beskadiget indenfor 24 timer efter modtagelse, vil anmeldelsesretten bortfalde, medmindre der er lavet note om beskadigelsen ved leveringen.

Håndtering af defekte varer

Du kan kontakte os på mail: [email protected] med en beskrivelse af situationen, hvorefter vi hurtigst muligt vender tilbage med besked om, hvad der skal ske.

Fortrydelsesret/ Returret

iphone.dk tilbyder god kvalitet til lave priser. Vi ønsker, at vores kunder skal være tilfredse kunder. Hvis produktet således -mod forventning – ikke fungerer, bytter vi til et tilsvarende – uden diskussion. Der er fuld returret på standardvarer i 14 dage fra modtagelsestidspunktet for private, dette gælder ikke for virksomheder.

 Ved anvendelse af fortrydelsesret indenfor 14 dage, skal varen være ubrugt og returneres i original emballage. Manglende original emballage medfører oftest en forringelse af salgsværdien, hvilket medfører et gebyr, der fratrækkes det krediterede beløb, svarende til forringelsen.

 Beløbet krediteres indenfor 30 dage i overensstemmelse med forbrugeraftalelovens §21 stk. 3 og 4.

 Ved returnering må man gerne have åbnet emballage og set varen – undtaget Software og andre plomberede varer. Varen skal returneres i samme mængde og stand som den blev modtaget, og hvis det ikke er tilfældet, vil den blive afvist. 

 Hvis du har bestilt en forkert vare, betaler du selv for at returnere varen.

 Varer der returneres på efterkrav eller som sendes uden porto nægtes modtaget.

 Returadresse:

iphone.dk, Comfon ApS, Århusgade 88, 4. Sal, 2100 København Ø

Emballage

Vi pakker varen forsvarligt for at sikre transport af produktet, og du er velkommen til at genanvende emballage ved returnering for at skåne miljøet, så længe det ikke påvirker varens funktionalitet eller udseende.

Standard betingelser

Vi tager forbehold for trykfejl, udsolgte varer, leveringssvigt, pris- og kursændringer samt ændringer i produkters specifikationer.Alle oplysninger på vores hjemmeside skal betragtes som vejledende herunder priser, lagerbeholdning, specifikationer og illustrationer.Er den bestilte vare udsolgt, orienteres du om dette hurtigst muligt. Hvis du ikke ønsker at vente på den pågældende vare, kan du afbestille og få dine penge retur.Såfremt der mod forventning skulle opstå problemer i form af produktionssvigt, forsinkelser etc. vil du blive kontaktet for nærmere information.

Ved forudbetalte ordre skal beløbet være modtaget senest 14 dage efter afgivelse af ordren, da denne ellers vil blive annulleret.

Forbehold og ansvarsfraskrivelse

Vi tager forbehold for eventuelle afgiftsændringer, pris- og korrekturfejl, tekniske fejl, udsolgte varer og force majeure, herunder arbejdskonflikt ved eller forsinkelse af leverancer fra underleverandører.

Pas på skærmen på din bærbare

En knækket skærm på din bærbare computer vil som regel ikke være dækket af købelovens reklamationsret. Ved at undlade at placere strømforsyningen, bøger eller andre tunge ting ovenpå den, når du lægger den i tasken, og undgå at lægge noget mellem tastatur og skærm, når du lukker den, kan du formindske risikoen for, at det sker.

Oplysninger om klagemyndighed

En klage over en vare eller tjenesteydelse købt hos os kan indgives til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens Center for Klageløsning, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby. Du kan klage til Center for Klageløsning via www.forbrug.dk.

Er du i tvivl?

Såfremt der måtte opstå tvivlsspørgsmål, anbefaler iphone.dk, at du retter henvendelse til [email protected] eller på telefon 80 20 50 20

Send os en email

iphone.dk

Comfon ApS

Aarhusgade 88

2100 København Ø

VI BESVARER OPKALD

M-F: 9.00 - 14.00

L-S: 9.00 - 12.00